søndag den 6. december 2015

Norske klejner med citron og kardemomme



I dag har min mor og jeg kogt de lækreste, bløde klejner med citron, kardemomme og en dyrlig citronglasur. De er så lækre, og de er samtidig og nemme at give sig i kast med.

Ca. 12 stk

Ingredienser:
40 g. sukker - gerne rørsukker
25 g. gær
2 æg
50 g. blødt smør
275 g. hvedemel
Lidt salt
Skal fra 1 citron (Gem lidt til glasur)
knap 1 tsk. kardemomme
1 tsk. vaniljesukker
0,75 dl. lunkent vand

2 pakker palmin

Glasur:
Ca. 1 dl flormelis
1½ spsk. citronsaft
½ tsk. citronskal
evt. en smule vand

Fremgangsmåde:
Start med at blande gær og vand til gæret er opløst. Tilsæt så sukker, salt, citronskal, æg, kardemomme, vanilje og smør og rør det godt sammen. Tilsæt hvedemelet gradvist og ælt dejen til den er glat og smidig.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Slå så dejen ned og rul den ud i et rektangel, så dejen har en tykkelse på ca. 6-7 mm.
Skær så dejen ud i 12 lige store rektangler og lav et snit i midten.
Fold dem ved at tage den ene ende og skub igennem hakket.
Læg dem på et stykke bagepapir og lad dem hvile i ca. 10 minutter i mens palminen varmes op.
Varm palminen op til 175-180 grader. Har man ikke et termometer, kan man tjekke med en tandstikker. Syder palminen omkring er den varm nok.
Læg forsigtigt 2-3 klejner i palminen ad gangen og lad dem koge og vend dem, til de er godt gyldne på begge sider.
Læg dem på køkkenrulle for at køle af.
Rør imens alle ingredienserne til glasuren sammen og fordel det på klejnerne når de er afkølede.


Disse norske klejner er super lækre og luftige, lidt i modsætning til alm. klejner. Jeg er i hvertfald fan! :-)

De bedste julehilsner fra Ida

tirsdag den 1. december 2015

Hjemmebagte burgerboller


Hjemmelavet burger er altid godt. Især hvis burgerbollerne også er hjemmebagte. Her får I en opskrift, der giver store, luftige burgerboller :)

8 stk. 

Ingredienser:
50 g. gær
3 dl. lunken vand
4 spsk. olie
1 tsk. sukker
2 tsk. salt
2 æg
225 g groft mel (hvad man lige har- alle slags kan bruges) eller havregryn
ca. 450 g hvedemel
Lidt sesam til drys

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i den lunkne vand.
Rør olie, sukker og salt i. Rør æggene i.
Tilsæt først det grove mel og lad blandingen stå i ca. 10 min. så den kan suge det grove mel. Det opnår en mere saftige bolle.
Tilsæt så hvedemelet lidt af gangen, til dejen har den rette konsistens. 
Dejen æltes godt og stilles derefter til hævning tildækket og lunt i 45 min.
Slå dejen ned og del den i 8 stykker.
Form hver stykke til en bolle og tryk dem flade.
Læg dem på en bageplade med bagepapir, og stil dem til efterhævning, tildækket og lunt i 30 min.
Pensl dem så med æg og drys med sesam.
Bag ved 225 grader i ca. 10 -12 min.

Hilsen Ida Rossing

søndag den 22. november 2015

Klassisk marmorkage


Nogle gange kan de mest klassiske og almindelige kager være nogle af de bedste. Det er denne marmorkage et godt eksempel på. Svampet, lækker og en sikker vinder hver gang!

Ca. 8-10 personer

Ingredienser:
200 g. sukker
1 vaniljestang
200 g. stuetemp. smør
4 æg
200 g. hvedemel
1 spsk. mælk
1 nip salt
½ tsk bagepulver
100 g. god, mørk 70% chokolade

Fremgangsmåde:
Start med at smelte den mørke chokolade og stil den til side.
Skrab så kornene ud af vaniljestangen og mas dem med lidt af sukkeret.
Pisk så smør, sukker og vanilje til det bliver hvidt og luftigt.
Tilsæt så æggene et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Tilsæt så mælk og pisk.
Bland så hvedemel, bagepulver og salt, og tilsæt det til dejen. Pisk så til det akkurat er ensartet.
Del dejen i to lige store dele og vend den smeltede chokolade i den ene halvdel.
Find så en brødform på ca. 1 liter frem og smør siderne. Læg så et lille stykke bagepapir i, som dækker bunden. Drys så siderne med mel.
Fordel så halvdelen af den lyse dej jævn over bunden, så halvdelen af chokoladedejen, så den sidste del lys dej, og afslut så med chokoladedejen. Tag en kniv eller strikkepind og kør den igennem dejen for at skabe det klassiske marmor-kage-mønster.
Bag så kagen ved 175 grader i ca. 1 time.
Afkøl kagen inden servering.

Bedste hilsner fra Ida Rossing

onsdag den 28. oktober 2015

Cakepops med chokolade



I sidste uge havde jeg en ½ chokoladekage, som jeg skulle have brugt. Derfor besluttede jeg mig for at lave cakepops. De er super nemme at lave, og man kan gøre dem så personlige som man har lyst :-)

ca. 20 stk.

Ingredienser:
½ god chokoladekage
75 g. smør
75 g. flormelis
1 spsk. mælk
30 g. smeltet 70% chokolade
2 spsk. kakao
200-300 g. god mørk chokolade

20 ispinde eller andre former for træ-/plastikpinde

Fremgangsmåde:
Start med at lave smørcremen.
Pisk smør og flormelis rigtig luftigt med kakaopulveret. Pisk et godt stykke tid, så du har en luftig og tyk smørcreme. Tilsæt så den smeltede chokolade og pisk. Tilsæt så en smule af mælken, til konsistensen er tilpas.
Smuldr så kagen til helt fine krummer. Bland en smule af smørcremen i, lidt ad gangen. Det skal have en konsistens så man kan presse det sammen til en kugle, men ikke sådan, at det er alt for blødt og umedgørligt. Del så massen i 2 stykker og rul dem til kugler. Læg dem på en bageplade og smid dem i fryseren i 10-15 minutter.
Temperér din chokolade og dyp dine pinde 1 cm ned. Tag en kugle stik pinden halvvejs ind. Tør en smule af den overskydende chokolade væk.
Gør det ved dem alle og lad chokoladen størkne 5 min. på køl. Tag dem så ud og dyp dem fuldkommen. Slå så meget af chokoladen af som muligt, så man så et tyndt lag chokolade.
Pynt dem evt. med krymmel og og las chokoladen størkne. Spis dem og opbevar dem på køl :-)

God fornøjelse
Hilsen Ida Rossing


onsdag den 21. oktober 2015

Fyldt chokolade med hvid chokoladetrøffel og citrus


Igen har jeg begivet mig ud i fyldte chokolader. Denne gang med fyld af hvid chokoladetrøffel med citrus. Det kan godt lyde meget kompliceret og besværligt, og det er det vel til dels også. Men sætter man sig ind i det og giver sig god tid, så skal den nok sidde i skabet :-)

21 stk.

Ingredienser:Mørk chokolade - Jeg har lidt svært ved at sige en præcis mængde, da der jo skal være nok. Men jeg tempererede nok omkring 500 g, og der var en masse chokolade tilovers. Men jeg ville hellere have lidt for meget, end lidt for lidt. :-)

0,75 dl. piskefløde
200 g. hvid chokolade
skallen fra 1 citron samt 1 lime + 1  spsk. limesaft.

Så skal du også bruge den ønskede chokoladeform. Den jeg har er i polycarbonat, det vil sige, at den er af hård plast.

Fremgangsmåde:
Start med den hvide chokoladetrøffel:Varm fløden op sammen med reven citron- og limeskal samt saft. Varm det på til netop kogepunktet og tag den så af varmen.  Hæld så fløden over den hakkede, hvide chokolade og rør godt. Vil chokoladen ikke helt smelte, så giv den nogle sekunder i mikroovnen. Lad så chokoladetrøflen køle helt ned til stuetemperatur. Fyld det så i en sprøjtepose.

Chokoladeskallerne:
Formen skal pudses ned i alle hullerne med vat. Det gør, at man opnår en mere skinnende chokolade til sidst.
Læg alle tingene klar på bordet.
Nu skal chokoladen så tempereres. Jeg synes ikke, at jeg vil prøve og forklare det her. I stedet vil jeg henvise jer til en video med Mette Blomsterberg, som var den, jeg tog udgangspunkt i.
Link til video her: https://www.youtube.com/watch?v=neLKpNLoZ40

Når chokoladen er tempereret og klar hældes en stor del af det op i formen, så det dækker alle hullerne.
Bank formen med chokolade ned i bordpladen, så eventuelle lufthuller forsvinder. Held så chokoladen tilbage i skålen med den temp. chokolade. Når det værste er løbet ud, vendes formen på hovedet over et stykke bagepapir. Bank på siden af formen med skaftet af en paletkniv.
Når det er gjort skrabes overfladen af formen af med en paletkniv, og formen sættes på hovedet på et rent stykke bagepapir, så hvis der var mere tilbage, ville det ikke løbe ned i hullerne og danne en tyk skal, men løbe ned på bagepapiret.
Lad det størkne helt, evt. et par minutter på køl.
Når de er størknet helt fyldes de. Klip et lille hul i sprøjteposen og fyld dem næsten op til kanten, men ikke for meget, da der skal være plads til at kunne lukke dem. Stil dem gerne lige på køl i 5. minutters-tid.
Luk så chokoladerne ved enten at hælde chokolade over formeno og så skrabe det overskydende væk - eller på den måde jeg foretrækker: fyld chokoladen i et kornet og fyld chokolade op til akkurat kanten af formen.
Lad chokoladen sætte sig fuldstændig. Vrid formen lidt og vend dem så på hovedet med et hård bank mod bordet. Har man tempereret chokoladen rigtig, skulle de gerne komme ud uden problemer.

De her så super lækre, og man kan varierer smagen i den hvide chokoladetrøflen til det uendelige næsten :)

Knus fra Ida

lørdag den 17. oktober 2015

Amerikansk æbletærte


For mig er efterår lig med æbler. Jeg elsker, elsker, elsker æbler. Jeg elsker at bruge æbler i desserter og bagværk. Jeg tror næsten ikke, at jeg kan komme på noget med æbler, som jeg ikke bryder mig om. Jeg elsker især de mere sprøde og syrlige æbler. Og præcis sådan nogle har vi i vores have.
Derfor skal i selvfølgelig have opskriften på den fantastiske æbletærte jeg bage for et par dage siden. Fyldet er inspireret fra en opskrift jeg så hos bloggen Copenhagen Cakes.
Den smager fortryllende<3

Mørdejsbund:
150 g. smør
125 g. sukker
240 g. hvedemel
½ tsk. vaniljepulver
1 spsk. vand
1 æg

Æblefyld:
ca. 7 æbler - gerne syrlige
Saft fra ½ citron
70 g. brun farin
120 g. sukker
110 g. smør
50 g. vand
1 spsk. Maizena
30 g. hvedemel
½ tsk. vaniljepulver
1½ tsk. kanel
Et god nip salt

1 æggeblomme med lidt vand til pensling.

Fremgangsmåde:

Mørdejsbund:
Smuldr koldt smør og hvedemel sammen til det minder om parmasanost. Kan med fordel gøres i en foodprocessor.
Tilsæt så de resterende ingredienser undtagen æg og vand, og bland det godt.
Tilsæt så æg og vand og ælt/kør det sammen til det akkurat er en ensartet dej. Pak den ind i film og smid den på frys i mens æblefyldet laves.

Æblefyld:
Skræl alle æblerne og skær dem i relativt tynde både. Læg dem i en skål og vend dem i citronssaft.
Bland så smør, sukker og farin i en gryde over varmen til smørret er smeltet. Tilsæt så vand og rør godt. Bland så de restereden ingredienser og pisk det sammen med et piskeris for at få rørt eventuelle klumper fra Maizenaen ud. Tilsæt det til smørkaramellen og kog det op i ca. 2-4 min. så det tykner.
Sluk så for varmen og stil det til side.

Tag mørdejen ud og del den i 2 stykker - det ene lidt større end det andet.
Rul så det store stykke ud på et godt meldækket bord. Rul det ud til det har en tykkelse på ca. 3mm.
Læg så det udrullede mørdej op i let-smurt tærteform på ca. 23 cm. og sørg for, at det er let presset op ad siderne. Fjerne det resterende dej ved at presse det mod formens kant.
Læg æbleskiverne på bunden til det næsten når tærteformens kant. Hæld så karamellen over, så det er jævnt fordelt.
Rul det sidste dej ud med samme tykkelse og læg det over tærten. Fjern igen det resterende dej. Skær nogle små snit, så dampen kan komme ud og pynt den ellers som ønsket :-)
Pensl den med æggeblomme rørt med en smule vand.
Bag den så ved 220 grader i ca. 15 min.. Skru så temperaturen ned til 180 grader og bag den yderligere 40-45 minutter til den har en mørk gylden farve.
Denne kage smager bedst, synes jeg, hvis den serveres stadig lun :-)

Denne kage er klart en af mine nye favoritkager.Den smager så skønt af æbler og efterår<3

Efterårshilsner
Ida Rossing

søndag den 11. oktober 2015

Bærcrumble med vaniljeis


Mine to veninder og jeg trængte til en god dessert her den anden aften. Derfor besluttede vi os for, at lave denne super lækre og super nemme bærcrumble.
Den kan lavede med alverdens bær. Vi valgte at bruge en blanding af en masse forskellige bær. 

Til 4 personer

Ingredienser:
450 g. bær efter eget valg
2 spsk. hvedemel
Lidt saft samt skal fra en citron eller appelsin

100 g. blødt smør
75 g. hvedemel
75 g. havregryn
100 g. sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 knsp. salt

Evt. 4 kugler vaniljeis

Fremgangsmåde:
Start med at blande alle ingredienserne til crumblen(smør, mel, sukker, havregryn, vanilje, salt)
Stil den på køl, til den skal bruges. 
Hvis man bruger frosne bær, skal de lige have en tur i mikroovnen på 1-2 minutter, til de lige er blødet op.
Hæld så så meget væske fra som muligt. Bland så citron/appelsin og hvedemel i bærblaningen.
Fordel det i mellem 4 ramekinere og fordel crumblen oven på. Bag dem ved 175 g. i 20-25 minutter, eller til crumblen er blevet let gylden og bærblandingen bobler. 
Lad dem stå og køle lidt af, og servér dem evt. med vaniljeis. 

De bedste hilsner fra Ida Rossing

mandag den 5. oktober 2015

Nannas bananpandekager


Min dejligste veninde Nanna laver nogle gange de lækreste, små bananpandekager til mig. De er små og luftige, og så kan man faktisk også godt
kalde dem sunde ;-P

ca. 20 små pandekager

Ingredienser:
3 æg
2 godt modne bananer
1 dl. hvedemel
1 dl. havregryn
½ tsk. vanilje
1 knsp. salt
evt. lidt honning, hvis man ønsker dem lidt sødere

Fremgangsmåde:
Blend først bananerne til puré.
Tilsæt så æg og blend til det er ensartet.
Tilsæt så hvedemelet, salt og vanilje (og evt. honning) og blend kort til det akkurat er ensartet.
Vend så havregrynene i.
Bag dem på en middelvarm pande med lidt fedtstof.
Tag 1 spsk. af dejen og placér den på panden. Bred den en smule ud, så pandekagerne bliver en smule større og fladere.
Bag dem til de er gyldenbrune på begge sider.
Servér dem med ønsket tilbehør :-)

Disse pandekager er så gode, og de er et rigtig godt alternativ til andre pandekager :)

Mange knus fra Nanna & Ida

tirsdag den 29. september 2015

Citronkage med cream cheese frosting


Min far havde bedt om, at jeg skulle bage en kage, han kunne tage med på arbejde til et møde han skulle til. Derfor blev det (overraskende nok :-P) noget med citron igen!
Denne gang fik jeg sat en luftig citronkage med en silkeblød citron frosting lavet på flødeost sammen. Den er ganske nem at lave, og den smager skønt :)

En kage til en 20 cm. springform/6-8 personer

Ingredienser:
225 g. sukker
½ vaniljestang
2 tsk. bagepulver
180 g. hvedemel
1½ dl. mælk
2 æg
50 smeltet smør
Skal og saft fra 1 citron

Frosting:
100 g. natural flødeost
65 g. stuetemp. smør
125 g. flormelis, sigtet
Skallen fra ½ citron samt citronsaft
½ vaniljestang

Fremgangsmåde:
Start med at flække en vaniljestang og skrab kornene ud. Mas halvdelen sammen med lidt af sukkeret, og gem så resten til frostingen.
Pisk så vanilje, sukker og æg til en tyk og luftig æggesnaps. 
Bland så mel og bagepulver og sigt det.
Bland det så skiftevis i æggemassen sammen med mælken. 
Bland så det smeltede smør i, og til sidst citronskal og-saft.  
Fór en springform på 20 cm. med bagepapir i bunden og smør siderne og drys derefter med mel.
Hæld dejen deri og bag kagen ved 175 g. i 35-45 mintter, eller indtil en tandstikker kommer ren op fra kagen.
Lad den køle fuldstændig.

Frosting:
Pisk smør og flødeost sammen til en cremet, ensartet masse. Tilsæt halvdelen af flormelisen og pisk. Tilsæt så resten af flormelisen. Mas vaniljekornene fra før sammen med en smule flormelis og tilsæt det samme med citronskal. Pisk godt.
Tilsæt så gradvist lidt citronsaft til den har den rette syre - men pas på ikke at tilsætte for meget, så den bliver for tynd. 
Fordel så frostingen over den afkølede kage og pynt evt. med lidt revet citronskal. 

Mine fars kollegaer var helt vilde med kagen, og til at starte med, troede de ikke, at den var hjemmebagt, så god synes de den var. Så den kan klart anbefales :)

Tak fordi du læste med
Hilsen Ida Rossing

onsdag den 23. september 2015

Hvid chokolademousse med citron og vanilje


Jeg elsker at bruge citron og vanilje sammen, og det har jeg gjort i denne lækre hvide chokolademousse. Det er en cremet og delikat dessert :)
Den er ikke så svær at lave, og den er nem at gå til.

Til 6 serveringer

Ingredienser:
150 g. hakket hvid chokolade
1 god vaniljestang
2½ dl. piskefløde
50 g. sukker
Skallen fra 1 citron samt saften fra det halve
6 æggeblommer

Fremgangsmåde:
Smelt den hvide chokolade over vandbad, og tag den af varmen så den kan køle af.
Pisk så fløden stil skum og stil den til side.
Flæk så vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem med lidt af sukkeret.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en lys og luftig æggesnaps.
Vend den smeltede hvide chokolade i og rør godt, så chokoladen ikke når at stivne.
Vend det så sammen med citronsaft og -skal og fløden.
Fordel moussen i 6 glas og stil dem tildækket på køl i mindst 8 timer.
Pynt dem som ønsket. Jeg pyntede dem med lidt flødeskum og citronmelisse :)

Dette er en virkelig lækker dersset, som jeg helt klart kommer til at lave igen! :)

Mange hilsner
Ida Rossing

fredag den 18. september 2015

Frappuccino med kaffe og karamel


Her til aften har min gode veninde og jeg lavet den lækreste frappuccino, eller mere hverdagskendt, en iskaffe med karamel. Den er såå god - helt klart på min liste over favoritter! :)

Til 2 serveringer

Ingredienser:
Ca. 400 ml. vaniljeis
En god stor håndfuld isterninger
½ dl stærk kaffe
2-3 spsk. hjemmelavet karamelsauce + ekstra til pynt
Evt. lidt mælk til at justere konsistensen 
Pisket fløde til toppen 

Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienserne undtagen mælk op i en blender eller foodprocessor og blend til det hele er godt ensartet. Tilsæt så lidt mælk, hvis det er nødveningt, til det får den rette, linde konsistens. 
Find så de ønskede glas frem og varm en lille smule ekstra karamelsauce i microovnen, så det får en tyndere konsistens. Dryp en smule af det op ad glassets sider.
Fordel så iskaffen imellem de to glas og pynt med pisket fløde, mere karamelsauce og evt. til kaffepulver. Servér straks :)

Denne frappoccino kan KLART anbefales, hmm :)

- Ida Rossing

søndag den 13. september 2015

Frisk juice med æbler, citron og mynte


Jeg kan rigtig godt lide selv at presse min juice. Det er bare ikke lige altid, man har alverdens tid til det. Men i dag vil jeg gerne vise jer en af de tusindvis af måder man kan lave en juice på.
Denne er med æbler fra haven, citron, lime samt agurk og mynte fra haven også. 
Den er meget simple, men smager skønt :)

Til 3-4 glas

Ingredienser:
8-10 æbler
1 citron
1 lime
en god, stor håndfuld mynte
½ agurk

Fremgangsmåde:
Skræl æbler og fjern kærnehus. Fjern skrællen og det hvide bitre lag på citronen og limen.
Kør så alle ingredienserne igennem en juicemaskine og servér. Og gerne servér den med lidt isterninger, det gør den kun bedre. Så enkelt er det faktisk :)
Den skal helst drikkes inden for det kommende døgn. 

Dette er bare én sammensætning af en juice. Der findes utallige, dette er bare en inspiration til, hvor nemt det faktisk er, at lave sin egen juice.  

- Ida Rossing

søndag den 6. september 2015

Cheesecakes i glas med vanilje, citron og blåbærsylt



Jeg elsker cheesecake. Især når man kan lave dem på en lidt utraditionel måde. Derfor elsker jeg disse små individuelle cheesecakes serveret i glas. Denne version er med en bund af digestivekiks, hakkede mandler, havregryn og smør, en lækker creme med masser af citron og vanilje, toppet med en hurtig blåbærsylt.

Opskriften giver til ca. 5 serveringer

Ingredienser:
200 g. smagsneutral, fuldfed flødeost
2 dl. piskefløde
3/4 dl. sukker
1 vaniljestang
Skallen fra 1 øko-citron samt saften fra en halv

7 digestivekiks
En god håndfuld mandler
Knap 1 dl havregryn
2 spsk. smeltet smør

300 g. frosne blåbær
De tomme vaniljestænger fra cremen
Saften fra den anden halvdel citron
2,5 spsk sukker
Evt. en lille smule Melatin til at jævne den med, hvis nødvendigt.

Fremgangsmåde:
Bund:
Knus kiksene til fine krummer. Hak så mandlerne og bland dem i sammen med havregrynene.
Tilsæt smeltet smør og rør rundt til det er en ensartet sand-agtig masse.
Find de ønskede serveringsglas frem, og fordel bunden i de fem glas.
Pres dem en lille smule ned uden at gøre det alt for kompakt.

Cremen:
Pisk flødeost cremet. Flæk så vaniljetstangen, skrab kornene ud og mas dem med lidt sukker. Tilsæt så sukker, vanilje og citronskal til flødeosten. Pisk det gdt cremet.
Pisk så fløden til en semi-stiv skum. Pisk det sammen med flødeosten og tilsæt citronsaften. Pisk til det er ensartet og cremet. Pisk dog ikke for længe, da den ellers kan skille.
Fyld cremen i en sprøjtepose og fordel fyldet over de fem bunde i glassene.
Stil dem på køl tildækket til de skal serves.

I mellemtiden laves blåbærsylten:
I en gryde hældes blåbær i sammen med de tomme vaniljestænger og citronsaft. Kog det til bærene er godt møre og tilsæt sukker. Smag til om der mangler noget.
Lad det koge i ca. 10 minutter og jævn det så evt. med 1 knsp. Melatin. Stil på køl til serveringen.

Anretningen er meget simpel: fordel blåbærsylten over de fem cheesecakes og pynt evt. med lidt citronskal.

Dette er en sååå lækker dessert, den tager ikke super lang tid at lave, og den behøver i princippet ikke så på køl særlig længe inden servering. Jeg er i hvert fald hel vild med denne dessert. Og så kan den jo også varieres på alverdensmåde.

Mange tak fordi du så med her på min blog
- Ida Rossing


fredag den 31. juli 2015

Cocio-gelato


I dag har min veninde og jeg lavet en rigtig lækker cocio-gelato. Det minder meget om en mælkechokolade-is, hvilket det egentlig også næsten er ;) Den smager i hvertfald dejligt af Cocio

Ingredienser:
3/4 dl sukker
4 dl. Cocio
4 æggeblommer
1 vaniljestang
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem sammen med lidt af sukkeret.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen, til det er lyst og luftigt.
Tilsæt så salt og cocio og rør til det er ensartet.
Kør på ismaskine til det er frossent. For mig tog det ca. 45 min. Sæt så i en box i fryseren til servering.
Har man ikke en ismaskine kan isen sagten laves uden. Hæld bare massen i en box og i fryseren. Rør så med et piskeris hvert 20 minut til det er frossent. :)

Denne is smager dejligt og er rig på smag :-)

Ida Rossing

søndag den 5. juli 2015

Pavlova med hasselnødder og frisk frugt


Der har ikke været så meget aktivitet her på bloggen det seneste stykke tid. Det skyldes nok mest af alt, at jeg lige har afsluttet folkeskolen, og den derfor så har stået på eksamenslæsning og en smule manglende overskud. Men alt dette er ovre, og den står nu derfor på sommerferie. Det er i dag fejret med en lækker pavlova med hasselnødder, frisk creme og frisk, lækker frugt.
Nem at gå til og smager fantastisk! :P

Til ca. 4-5 personer

Ingredienser:

Bund:
1½ æggehvide (1 bæger)
1,25 dl sukker
½ tsk. vaniljepulver
en god håndfuld hasselnødder
Creme:
1,5 dl. piskefløde
1,5 dl. creme fraiche 18%
1 spsk. flormelis
½ tsk. vaniljepulver
Topping:
Frugt efter eget valg. Her brugte jeg friske, danske jordbær, ananas og vandmelon
Lidt revet chokolade

Fremgangsmåde:
Start med at piske æggehviderne til bunden, til det er hvidt og skummende. Tilsæt så sukkeret lidt ad gangen, mens der piskes.Tilsæt vaniljen, og pisk til der ikke er mere u-opløst sukker tilbage.
Hak hasselnødderne relatvivt fint og vend dem forsigtigt i dejen.
Spred massen ud på en bageplade med bagepapir i en cirkel, så der er dannet en lille kant.
Bag ved 100 grader i 1 time og 10 minutter ca.
Afkøl fuldstændig på bagepladen.

Creme og opbygning:
Pisk fløden til den er letpisket med sukker og vanilje, men holder form. Pisk creme fraichen i, og fordel ud over bunden.
Skær frugterne i passende størrelser og fordel over cremen.
Afslut evt med lidt revet, mørk chokolade og servér straks :)

Dette er nok blevet en af mine nye yndlingskager. Især fordi den ikke er specielt tung, og man kan være meget kreativ med den, og tilsætte lige hvad man ønsker

De bedste hilsner
Ida

mandag den 4. maj 2015

Skovbærflødeis


I dag har jeg lavet den lækreste, cremede flødeis med skovbær. Så lækker og forfriskende på sådan en lun forårsdag :-)

Opskriften giver ca. 1 liter is

Ingredienser:
4 past. æggeblommer
3 dl. piskefløde
85 g. sukker
½ vaniljestang

Skovbærpuré:
1 pose blandede skovbær(bærsymfoni) fra frost
Lidt sukker samt citronsaft at smage til med
Den tomme vaniljestang, der vil være fra iscremen.

Fremgangsmåde:
Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med lidt sukker. Læg det til side til iscremen.
Kog så de frosne bær og den tomme vaniljestang op sammen med 2 spsk. vand til bærene er møre. Smag til med sukker og citronsaft. Den må gerne være til den syrlige side, da den jo blandes sammen med den søde iscreme.
Lad det simre i 7-10 minutter og sigt det så igennem en si. Lad det afkøle ved stuetemp.

Iscreme:
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en tyk, hvid æggesnaps.
Pisk så fløden stiv, men ikke alt for stiv. Rør bærpuréen i æggeblommemassen og vend det så sammen med den piskede fløde. Kør massen i en ismaskine til den har den rette konsistens. Det tog mig ca 40-45 min. Sæt så på frost.
Har man ikke en ismaskine kan man sagtens lave det uden. Bare sæt det i fryseren og rør hver halve time til det har konsistens som softice :)

Jeg elsker, elsker, elsker denne is, som min veninde og jeg faktisk bare lavede på slum hos hende her den anden dag. Den er både cremet og fed, men også syrlig og forfriskende :-)

Knus fra Ida

lørdag den 25. april 2015

Lækre osteflûtes


Jeg elsker simpelthen bare disse osteflûes. De er lækre, bløde og med lækker cheddarost. De er ideelle til ethvert vamt måltid, synes jeg, så derfor skal I da have en opskrift.
Opskriften har faktisk ligget her på bloggen i næsten et år, som min veninde Emma have lagt ind, men jeg har nu opdateret opskriften lidt, så man opnår det bedst resultat som muligt. :)

Opskriften giver to flûtes

Ingredienser:
25 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. sukker
2 spsk. olie
ca. 500 g hvedemel
3 dl lunkent vand
200 g. revet cheddarost + lidt ekstra (eller anden ost)

Fremgangsmåde:
Smuldr gæret ud i din røreskål og tilsæt sukkeret. Rør det rundt, så alt gæret er dækket i sukker. Lad så dette stå i 10 min. Nu vil gæret og sukkeret være helt flydende, og på den måde har vi "boostet" gæret. Tilsæt så lunkent vand, salt, olie og lidt af melet. Rør melet godt ud. Tilsæt så gradvist lidt mel af gangen indtil man har en blød og smidig gærdej. Man skal aldrig tilsætte alt sit mel på én gang, da det er vidt forskelligt fra gang til gang, hvor meget mel ens gærdej behøver.
Når så man har opnået en smidig, blød og meget let klistret dej æltes den på bordet med en lille smule mel, så det akkurat ikke klistre til bordet, i omkring 5 minutter. Nu tilsættes osten så. Jeg tilsatte min for tidligt i processen, så den næsten blev helt opløst, og man derfor ikke kunne se den så meget. Derfor anbefaler jeg, at man tilsætter den nu :)
Læg dejen ned i skålen igen, og pensl den med lidt smagsneutralt olie. Sæt dejen til hævning et lunt sted i en time.
Slå dejen ned og ælt den kort igennem. Del dejen i to og form to brød. Læg dem på en bageplade og lad dem nu efterhæve i yderligere 30 minutter.
Pensl dem så med æg eller mælk og drys evt. med lidt ekstra ost. Bag dem ved 220 grader alm. ovn i 20 minutter til de har fået en gyldenbrun overflade, og har en hul lyd, når man banker under bunden.
Dette et et super lækkert og nemt brød, jeg klart kan anbefale :)

Rigtig god fornøjelse
Knus fra Ida 

mandag den 20. april 2015

Caramel Popcorn


I dag har jeg forsøgt mig med en meget amerikansk snack: Caramel Popcorn. Jeg har det sådan, at enten så elsker man det, eller også så hader man det. Jeg hører til den gruppe der elsker dem, så længe de er hjemmelavede. Jeg fik engang nogle på en ferie, der var købt i et supermarked, og de var alt for søde, og smagte ikke specielt fantastisk. Men disse hjemmelavede nogle er helt perfekte, synes jeg. De er tilpas søde og så er de vildt sprøde! :D
De er vildt lette at lave og de kræver ikke de helt store ingredienser.

Denne opskrift giver ca. 2 liter

Ingredienser:
3 spsk. popcornkerner
80 g. brun farin
40 g. smør
2 spsk. glukosesirup
1 knsp. salt
1 tsk. vaniljeekstrakt
1/4 tsk. natron

Fremgangsmåde:
Start med at poppe popcornkernerne med 1 tsk. smagsneutral olie i en gryde. Det er vigtigt, at man bruger dem uden salt og uden fedt på.
Når de er poppet hældes de op i en dyb tallerken, så man nu kan genbruge gryden.
Smør, farin, glukose og salt røres sammen i gryden og bringes i kog ved middel-svag varme. Lad det simre under konstant omrøring i 3-5 minutter. Tag det så af varmen og tilsæt vanilje og natron. Rør godt til det hele er fordelt og man nu har en nærmest luftig og lyd-gylden karamel. Tilsæt alle de poppede popcorn og rør stille til alt karamellen er fordelt.
Hæld hele herligheden ud på en bageplade med bagepapir og fordel dem så fladt ud som muilgt. Sæt dem så ind i en 115 grader forvarmet ovn i en time. Hvert 20. minut skal man tage en grydeske og mixe lidt rundt i dem, så alle popkornene for lige meget varme. Når de er færdige tages de ud og afkøles helt inden man spiser dem eller pakker dem i en lufttæt beholder.

Jeg elsker disse karamelpopcorn, de smager virkelig dejligt og er en nem lille snack

Forårshilsner fra Ida

lørdag den 18. april 2015

Svampet banankage med chokolade

I dag bliver min dejlige storesøster 18 år. Derfor har jeg bagt hendes sin yndlingskage: banankage. Og denne her er så lækker og svampet og så med finthakket chokolade, så den blev endnu mere dejlig :D
Jeg elsker også selv en god banankage, så jeg kunne ikke se, hvorfor jeg ikke skulle lave den, nu når hun blev hele 18 år ;)

Ca. 8 stykker

Ingredienser:
3 æg
170 g. sukker
1 vaniljestang
125 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g. smør
2 små, godt modne banener
ca. 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Start med at skrabe kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
Smelt så smør og lad det afkøle.
Pisk så æg, sukker og vanilje sammen til luftig og hvid æggesnaps. Det tager ca. 3-4 minutter med en håndmixer.
Hak så chokoladen meget fint. Hvis man hakker den for groft, har chokoladen en tendens til at falde til bunds.
Bland så mel, bagepulver og den hakkede chokolade.
Sigt så halvdelen af det ned til æggesnapsen. Chokoladen, der selvfølgelig ikke kommer igennem sien hældes bare fra sien ned i skålen. Det er bare vigtigt, at den er mættet i mel, og der ikke er mel-/bagepulversklumper i dejen :)
Vend det stille og roligt i sammen med halvdelen af det smeltede smør. Når det er gjort tilsættes den anden halvdel af først mel/chokolade og så smør.
Til sidst blendes de to bananer til puré og vendes også i dejen.
Dejen hældes op i en 20 cm. springform, med bagepapir i bunden og med smurte sider.
Den bages ved 175 grader i ca. 40 minutter, eller indtil man stikker en tandstikker i, og den kommer op uden dej på :)

Det her er en all time favorite, hvis du spørger mig. Man går aldrig rigtig galt i byen med en god banankage<3

Mange forårsknus fra Ida

onsdag den 15. april 2015

Nem og hurtig chokolademousse

Her i lørdags fik vi gæster. Jeg havde ikke fået det at vide før en times tid før de kom
, så jeg kunne ikke rigtig have nogen indflydelse på desserten, så min mor havde bare købt en lidt tam drømmekage, der var på tilbud hos bageren. Men da vi så sad og lige havde afsluttet aftensmaden, syntes jeg altså, at vi skulle have en ordenlig dessert! Så derfor sprang jeg i køkkenet og biksede denne fantastisk, lækre chokolademousse sammen på kun 30 minutter. Den er super nem at lave og smager himmelsk<3

4-6 portioner, afhængig af størrelsen på portionerne.

Ingredienser:
150 g. mørk chokolade (mellem 40-60%)
4 æggeblommer
3 æggehvider
3 spsk. sukker
½ tsk vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang mast med sukkeret
12 dl. piskefløde + evt lidt ekstra til pynt

Fremgangsmåde:
Start med at smelte chokoladen til den akkurat lige er smeltet - enten i microovnen eller over vandbad. Stil så den til side.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en æggensnaps. Tilsæt så den smeltede chokolade, mens der røres.
Pisk så hviderne stive og vend dem i ægge-chokolade-snapsen til det er ensartet.
Pisk så fløden stiv, men ikke FOR stiv. Vend så dette i ægge-chokolade-blandingen.
Når moussen er ensartet fordeles den i 6 eller 4 glas (vi var 6 og der var rigeligt) og dæk dem hver med film. Stil dem så på køl i mindst 1 time eller ½ time i fryseren. Jeg brugte den sidstnævnte løsning :o)
Når de er klar til servering pyntes de som man ønsker. Jeg pyntede med lidt flødeskum, frysetørrede hindbær samt bladguld.

Dette er altså en super dejlig og nem dessert, der hurtig kan klares, hvis man får gæster og ikke har fået forberedt det helt store.

Knus fra Ida

tirsdag den 7. april 2015

Karamelgelato med havsalt og fudgestykker


For nylig lavede jeg denne helt igennem fantastiske og smagfulde gelato med min hjemmelavede karamelsauce, havsalt og fudgestykker. Den er inspireret af en is jeg engang fik hos Paradis is, og som jeg blev helt forelsket i. Siden da har jeg fået udviklet denne is, som klart ligger nr. 1 på min is-liste nu :P

Opskriften giver ca. 1 liter is

Ingredienser: 
130 g. sukker
1 tsk. vaniljeekstrakt
4 past. æggeblommer
4 dl. mælk
½-1 tsk. fint havsalt
8 stykker vaniljefudge (fås tit i bland-selv-slik afdelingen i supermarkederne)
ca. 1-1½ dl. hjemmelavet karamelsauce + lidt ekstra (opskrift her)
evt. 1 tsk. karamelekstrakt (fås hos Dr. Oetker)

Fremgangsmåde:
Hak fudgen i små stykker - ca. ½ * ½ cm.
Pisk så æggeblommer og sukker sammen til en luftig, hvid æggesnaps. Tilsæt vanilje og karamelsauce samt evt. karamelekstrakt. Tilsæt så mælk og pisk godt. Kør isen på en ismaskine til den er færdig. Det tager lidt forskellig tid afhænging af maskinen. For mig tog det ca 1 timer. Når isen er færdig tilsættes fudgestykkerne og smages til med halvsalten.
Ismassen hældes over i en lufttæt beholder og en lille smule ekstra karamelsauce hældes over isen. Tag en kniv og kør lidt rundt i isen så karamellen bliver fordelt uden af blive blandet helt ud.
Opbevares i fryseren inden den serveres :-)

Har man ikke en ismaskine kan man sagtens lave isen uden. Hæld ismassen over i den ønskede beholder, sæt den i fryseren og rør i den hvert 20-30 minut ca., indtil den har den rette konsistens :-)
Denne is smager bare såååå godt! Den kan klart anbefaldes!<3

Knus fra Ida

onsdag den 25. marts 2015

Skønne vafler

Hvem kan ikke stå for hjemmelavede vafler? Jeg kan i hvertfald ikke. Især ikke når de er lavet med god vanilje og lidt kardemomme, mhm.

Ca. 8 stk

Ingredienser:

250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 æg
Kornene fra 1 vaniljestang
2 spsk. sukker
125 g. smeltet smør, let afkølet
4 dl. mælk
1/4 tsk. kardemomme

Fremgangsmåde: 
Start ud med at flække vaniljestangen på midten og skrab kornene ud af den, og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
Sigt mel, salt, bagepulver og kardemomme, og stil det til side.
Pisk æg, sukker og vanilje godt sammen i en skål bare med et piskeris.
Tilsæt den flydende margarine og pisk videre. Tilsæt så mælken.
Tilsæt til sidst melet i lidt efter lidt.
Stil den på køl i 20-30 minutter, så smagen i kardemommen og vaniljen rigtig kan trække ud :)
Varm vaffeljernet op og pensel med lidt olie eller smør mellem hver anden omgang vafler.
Fordel lidt under 1 dl vaffeldej på vaffeljernet, og bag til de har fået en flot gylden farve og en sprød skorpe.

God fornøjelse 
Knus Ida 

fredag den 20. marts 2015

Karamelmilkshake


I går lavede min veninde og jeg den lækreste karamelmilkshake med den lækre hjemmelavede karamelsauce jeg lavede tidligere på ugen. Den smager SÅ godt, og vi var begge ellevilde med den! :)

Til 2 milkshakes

Ingredienser:
ca. ½ liter vaniljeis (opskrift klik her)
0,75 dl. hjemmelavet karamelsauce + ekstra til pynt (opskrift klik her)
6 isterninger
1,5 dl. mælk
Lidt flødeskum til toppen  

Fremgangsmåde:
Put karamelsauce, vaniljeis, isterninger og mælk i en blender eller foodprocessor og blend til det er ensartet, og der ikke er flere klumper fra isterningerne tilbage. Find to glas frem og lav nogle striber med karamelsauce op ad siderne. Hæld så milkshaken op i glasene og pynt med flødeskum og mere karamelsauce og et sugerør.
Server med det samme.

Som sagt smager denne milkshake vildt godt! Den er så lækker, og klart også en af mine yndlingsmilkshakes ;)

Mange knus fra Ida

tirsdag den 17. marts 2015

Hjemmelavet karamelsauce


                                                                           
Karamelsauce er noget, der kan bruges i rigtig mange kager og desserter. F.eks. som topping på is, i kager, i cremer, eller som jeg skal bruge den til en af dagene, en milkshake. Og så smager det jo bare vildt godt, hvis man spørger mig :P Og faktisk er det ret så nemt at lave og tager kun omkring 10 min, så der er ingen undskyldning for ikke at lave det selv! :)

Opskriften giver ca. 3,5 dl

Ingredienser:
200 g. sukker
0,75 dl vand
55 g. smør
1,5 dl. piskefløde
2 tsk. vaniljeekstrakt
1/4 tsk. salt

Fremgangsmåde:
Bland vand og sukker i en tykbundet gryde og varm det op ved medium-lav varme til sukkeret er næsten opløst. Øg så varmen til medium-høj og lad blandingen koge - uden omrøring - til det har fået en dyb gyldenbrun farve. Tilsæt så fløden i en tynd stråle mens der piskes, men pas på, for det bruser meget op. Når alt fløden er tilsat kan det godt finde på at klumpe, hvis fløden har været kold. Så sættes den bare over varmen igen til klumperne er kogt ud. Tag det så af varmen og tilsæt smør, vanilje og salt og rør til det hele er ensartet og glat. Hæld så hele herligheden over i en skål og lad det køle. I starten er det meget tyndt, men det vil tykne efterhånden som det køler.
Opbevares på køl i max 2 uger.

Denne karamelsauce er bare så lækker, og jeg glæder mig til at bruge den i mine kommende desserter :D

Knus fra Ida

søndag den 15. marts 2015

Cremet vaniljegelato


Nu hvor foråret langsom sniger sig over os, fik jeg sådan en lyst til at lave is her den anden dag. Og denne gang besluttede jeg mig for, at prøver kræfter med gelato. Til dem, der ikke ved, hvad gelato er, så er det en is uden fløde, men lavet på mælk i stedet for. Hvis man tager til Italien og får hjemmelavet is, vil man som udgangspunkt også altid få gelato. Mælken gør det, at isen for det første ikke er lige så fed at spise. Det andet er, at man har en meget mere cremet og let fornemmelse i munden, når man spiser det, synes jeg. Og så det tredie, så kan man vel godt spise en ekstra kugle, når der nu ikke er lige så meget fedt i :P
Min plan er, at bruge denne is til at lave en lækker milkshake her en af dagene. Men ellers smager den også himmelsk selv <3

Ca. 1 liter¨

Ingredienser:
150 g. sukker
1 god vaniljestang
4 past. æggeblommer
4 dl. mælk
½ tsk. citronsaft (kan udelades)
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og mas dem med lidt af sukkeret.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen med et piskeris, til den gule farve næsten er væk, og man har en tyk og lidt sej æggesnaps. Tilsæt så mælk, citron og salt og pisk det sammen til det er ensartet.
Kør massen på en ismaskine til det har den rette konsistens. Det tog mig ca. 40 min.
Hvis man ikke har en ismaskine, kan man sagtens bare hælde det op i en beholder og stille det i fryseren og røre i det hver ½ time ca. til det er frossent. :)

Som sagt så elsker jeg gelato. Jeg er vild med, at det er mælk, der er i og ikke fløde. Det bliver nok ikke sidste gang i får en opskrift på gelato fra mig af. ;)

Knus fra Ida

mandag den 9. marts 2015

Verdens bedste chokolademuffins


Disse chokolademuffins er nogle af de bedste jeg længe har smagt. De er bløde, svampede og lækre. Så er de også meget lette at lave, og det kan ikke så nemt gå galt :P
De kan klart anbefales!

18-20 stk

Ingredienser:
225 g. sukker
2,5 dl. cremefraiche
1 æg
50 g. kakaopulver
1 spsk. vaniljesukker
1,25 dl. mælk
100 g. mørk chokolade
250 g. hvedemel
100 g. smeltet smør
1 tsk. natron
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:
Smør smeltes og stilles til side. Hak chokoladen groft og sæt også den til side.
Bland så mel, salt, natron, vanilje og kakaopulver sammen i en skål og pisk det sammen med et piskeris. Det sikre, at det hele er blandet godt sammen, samt det slår eventuelle klumper i stykker. Tilsæt så 2/3 af chokoladen og bland det i.
 I en anden skål røres alle de våde ingredienser inkl. sukker sammen til det er ensartet. Hæld så det våde op til det tørre og rør til dejen er ensartet. Fordel dejen i de ønskede muffinsforme, og drys det resterende chokolade ovenpå dem. Mine forme er fra Netto og er af overraskende kvalitet :-)
Bag dem ved 200 grader alm. ovn i 13-15 min. eller til en tandstikker kommer ren op af kagerne.

Disse muffins er så lækre, bløde og svampede. De var et kæmpe hit, da jeg medbragte dem til skole dagen efter :-)

Knus fra Ida

mandag den 2. marts 2015

Kanelkage med æble og smuldredej




Som I måske godt kan fornemme, så er jeg ret vild med kombinationen af æbler og kanel. Derfor har jeg tryllet en simpel kanelkage om til en super lækker kage med møre æbler og sprød smuldredej på toppen.

Passer til en springform på 23 cm i diameter. Nok til 10 personer

Ingredienser:
300 g. brun farin
2 dl. smagsneutral olie (fx. raps-, solsikke-, majs- osv)
4 æg
275 g. hvedemel
4 tsk. kanel
1½ tsk bagepulver
1 tsk. natron
1 knsp. salt
1 spsk. vaniljesukker
2 æbler

Smuldredej:
80 g. hvedemel
80 g. sukker
80 g. smør, stuetemp.

Fremgangsmåde:
Pisk olie og farin sammen i en skål med et piskeris. Pisk så æggene i et ad gangen. Bland de tørre ingredienser i en skål og sigt dem i. Vend i dejen til den er ensartet. Skræl æblerne og skær dem i små, passende tern. Vend dem i dejen. Hæld dejen i en springform, der er foret med bagepapir i bunden og smurt og drysset med mel på siderne. Smuldr så det bløde smør, mel og sukker sammen til det er godt smuldret. Jeg brugte bare en elpisker.
Drys så smuldredejen på toppen og bag kagen i ca. 50 min. Men tjek den gerne med en tandstikker ved 40 min, da alle ovne er forskellige og bagetiden godt kan variere.
Servér gerne kagen med cremefriashe, der er rørt op med lidt vaniljesukker. Det gjorde jeg, og det gjorde den bestemt ikke ringere. Denne kage kan sagtens også spises lun :)

Jeg håber I vil nyde godt af opskriften
Knus fra Ida

søndag den 22. februar 2015

Efterårslagkage: Æblemousse, kanelbunde og valnødder



I denne weekend har den i den grad stået på kagebagning. Jeg har i løbet af denne samt sidste uge
udviklet denne sindssyg lækre efterårslagkage med kanelbunde, æblemousse og karamelliserede valnødder. Ja, jeg ved godt, at det langt fra er efterår, men jeg er bare en kæmpe fan af efterårets varme smage som æble, kanel og valnødder. Og fordi ungdomsbladet Vi Unge gerne vil lave en artikel om mig samt dele en af mine opskrifter, tænkte jeg, at jeg ville udvikle en helt ny lagkage, som kunne komme med i deres blad.
Kagen her består af en masse elementer, som godt kan tage lidt tid at lave, men hvis man bare tager sig god tid, så skal det nok lykkes. Der er også nogle elementer, som man godt kan forberede et par dage før.

Lagkage til ca. 8-10 personer, passer i en 20 cm Ø springform.

Ingredienser:

Lagkagebunde:
2 æg
75 g. hvedemel
40 g. brun farin
35 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
1½ tsk. kanel

Karamelliserede valnødder samt krokant:
150 g. sukker
½ dl. vand
100 g. valnødder

Crumble:
50 g. hvedemel
45 g. sukker
1 knsp. salt
60 g. blødt smør

Æblemousse:
2 x 1,5 dl. fløde
2 x 2,25 dl. æblemos
2 x 1 past. æggehvide
2 x 30 g. sukker
2 x 2,5 blade husblas
Grunden til, at jeg skriver 2x foran hver ingrediens er fordi, man skal lave to omgange af moussen, da den skal støbes over to gange.

Glaze:
90 g koldt vand
90 g. koldt vand
20 g. gelatinepulver
200 g. piskefløde
300 g. sukker
250 g. glukosesirup

Fremgangsmåde: 
Valnøddekrokant: Vælg ca 8 hele valnødder fra, som skal karamelliseres og bruges til pynt.
Kog vand og sukker til en gylden karamel i en gryde ved medium varme. Når karamellen er gylden hældes de hele nødder i og tages op igen, så de har et tyndt lag karamel på sig. Læg dem på et stykke bagepapir. Tilsæt resten af nødderne og rør rundt til de er dækket helt af karamellen. Hæld dem ud på bagepapiret og lad dem køle af. Hak dem så fint.

Kanelbunde: Pisk brun farin, sukker og æg sammen til en tyk æggesnaps. Bland bagepulver, mel, salt og kanel sammen i en skål, og sigt det ned i æggesnapsen. Rør det sammen til det er ensartet. Hæld dejen i en 20 cm springform, der er foret med bagepapir og er smurt på siderne og drysset med mel. Bag i ca. 20 min. eller til en tandstikker kommer ren op af kagen.

Crumble: Bland sukker, vanilje, mel og salt sammen. Smuldr det bløde smør i til dejen smuldre. Er dejen for våd, så tilsæt lidt mere mel af gangen. Bred det ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 10 min. Men hold øje med det! Det skal have lidt farve, men ikke for meget.

Glaze: De første 90 g. vand blandes med gelatinepulver og stilles til side. De resterende 90 g. vand, fløde og sukker bringes i kog. Glukosesirup og gelatinen tilsættes og røres ud. Stilles på køl natten over med film helt ned på overfladen

Æblemousse: Denne opskrift skal laves to gange, da den skal støbes over to gange!
Start med at lægge husblassen i blød i koldt vand. Pisk så æggehviden stiv med sukkeret, dog ikke for stiv.
Pisk så fløden letpisket.
Smelt husblassen i en lille gryde ved svag varme. Bland en spsk. pisket fløde i af gangen til alt fløden er blandet i. Tilsæt æblemosen og rør. Pisk så dette sammen med æggehviderne med et piskeris. Denne mousse skal ikke være alt for luftig, da den gerne skal stå meget skarp.

Opbygning: 
Del lagkagebunden i tre. det kan godt være lidt svært, da den bunden ikke er så stor. Men man skal bare tage sig god tid og gøre det stille og roligt, for så skal det nok gå. :)
Læg så den nederste bund på et stort spækkebræt. Læg en kagering omkring, der er foret med kageplast. Hæld halvdelen af moussen oven på, læg den midterste bund på, det resterende mousse og til sidst den sidste bund. Dæk nu kagen godt til og lad moussen sætte sig helt. Dette tager omkring 3-5 timer på køl.
Når moussen har sat sig, laves nu samme mængde moussen igen. Fjern kageringen og kageplastet og
udvid kageringen med ca. 1 cm. For den med nyt kageplast. Hæld så mousse over så det helt glat på overfladen. , og det dækker alle siderne. Lad nu kagen så på køl natten over.
Fjern kageplasten og varm en paletkniv enten med en gasbrænder eller i varm vand, og stryg siderne og overfladen let. Glazen opløses i microovnen ved middel varme til den akkurat er smeltet. Den må ikke være varmere end stuetemp. Giv den evt en tur med en stavblænder. Placér kagen på et rundt tykke kagepap, der er lidt mindre end kagen. Stil kagen på en skål, der vender på hovedet på et fad eller skærebræt. Hæld glazen lige så stille over kagen og vær sikker på, at den dækker det hele. Lad glazen sætte sig. Dekorer så kagen som ønsket med crumble, karamelliserede valnødder samt krokant, få æblestykker og evt. lidt guldstøv.
Når kagen skæres er det en god idé, at varme kniven en smule. Så får man et pænere snit.



Som sagt, så er denne kage såå lækker!! Den smager så dejligt af forår, og mine to veninder samt familie var også vilde med den. Det er en kage, jeg er lidt stolt af :)

Mange knus fra Ida

lørdag den 21. februar 2015

Simpel æblemos med vanilje

Her får I lige en super nem opskrift på æblemos. Det kan spises som det er, bruges på brød eller som fyld i kager, hvilket er derfor jeg deler opskriften med jer, da jeg snart deler en opskrift, hvor denne æblemos får en vigtig rolle :P

Ca ½ liter.

Ingredienser:
5-6 æbler
½ vaniljestang
Sukker til at smage til med
1 spsk. citronsaft
½ dl. æblejuice

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
Kog dem op i en gryde sammen med æblejuicen ved medium varme til det er blevet til en grov grød.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og mas dem sammen med 1 tsk. sukker. Tilsæt det til grøden sammen med de tomme stænger.
Lad nu grøden koge mere ind, så den får en mere flydende konsistens og smag så til med sukker og citron. Tag den af varmen når der ikke er er flere store æblestykker i. Blend den så meget fin med en stavblender. Stil den på køl til den skal bruges.

Nu er der altså ingen undskyldningen for at købe den færdiglavede, tamme grød fra supermarkederne. Det er superlet, og der er altså ikke meget der slår hjemmelavet ;)

Som sagt så skal jeg bruge denne mos i en kage, som I meget snart til få en opskrift på :D

Knus fra Ida

Cookies med tranebær, hvid chokolade og pistacienødder

For lidt tid siden lavede jeg disse vildt lækre cookies. De er vildt lette at lave, og de smager vildt godt. Jeg lavede dem sammen med min veninde, og hende og hendes familie var i hvert fald også vilde med dem! :D

ca. 20 stk.

Ingredienser:
175 g. hvedemel
65 g. pistacienødder
70 g. havregryn
60 g. hvid chokolade, hakket
75. g. tørrede tranebær
60 g. sukker
60 g. brun farin
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje af en art (ekstrakt, pulver osv)
1 æg
115 g. smør, stuetemp. (gerne meget blødt, men ikke smeltet)
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:  
Start med at piske smør og de to slags sukker sammen. Tilsæt ægget og pisk godt.
Bland så mel, salt, bagepulver, vanilje i og pisk så dejen godt, til den er ensartet. Vend så den hvide chokolade, tranebær og pistacienødderne i dejen.
Lav kugler på størrelse med med en bordtennisbold og læg dem på en bageplade med pagepapir. Pres dem så let flade, men ikke for meget, for de flyder ud i ovnen.
Bag dem ved 175 grader i 9-11 minutter, eller til de er blevet let gyldne.



Jeg kan klart anbefale disse cookies! De smager vildt godt og er lidt noget andet, end alle de chokoladecookies, som ofte er vandt til! :)

Mange knus fra Ida