søndag den 15. marts 2015

Cremet vaniljegelato


Nu hvor foråret langsom sniger sig over os, fik jeg sådan en lyst til at lave is her den anden dag. Og denne gang besluttede jeg mig for, at prøver kræfter med gelato. Til dem, der ikke ved, hvad gelato er, så er det en is uden fløde, men lavet på mælk i stedet for. Hvis man tager til Italien og får hjemmelavet is, vil man som udgangspunkt også altid få gelato. Mælken gør det, at isen for det første ikke er lige så fed at spise. Det andet er, at man har en meget mere cremet og let fornemmelse i munden, når man spiser det, synes jeg. Og så det tredie, så kan man vel godt spise en ekstra kugle, når der nu ikke er lige så meget fedt i :P
Min plan er, at bruge denne is til at lave en lækker milkshake her en af dagene. Men ellers smager den også himmelsk selv <3

Ca. 1 liter¨

Ingredienser:
150 g. sukker
1 god vaniljestang
4 past. æggeblommer
4 dl. mælk
½ tsk. citronsaft (kan udelades)
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og mas dem med lidt af sukkeret.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen med et piskeris, til den gule farve næsten er væk, og man har en tyk og lidt sej æggesnaps. Tilsæt så mælk, citron og salt og pisk det sammen til det er ensartet.
Kør massen på en ismaskine til det har den rette konsistens. Det tog mig ca. 40 min.
Hvis man ikke har en ismaskine, kan man sagtens bare hælde det op i en beholder og stille det i fryseren og røre i det hver ½ time ca. til det er frossent. :)

Som sagt så elsker jeg gelato. Jeg er vild med, at det er mælk, der er i og ikke fløde. Det bliver nok ikke sidste gang i får en opskrift på gelato fra mig af. ;)

Knus fra Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar