lørdag den 21. februar 2015

Cookies med tranebær, hvid chokolade og pistacienødder

For lidt tid siden lavede jeg disse vildt lækre cookies. De er vildt lette at lave, og de smager vildt godt. Jeg lavede dem sammen med min veninde, og hende og hendes familie var i hvert fald også vilde med dem! :D

ca. 20 stk.

Ingredienser:
175 g. hvedemel
65 g. pistacienødder
70 g. havregryn
60 g. hvid chokolade, hakket
75. g. tørrede tranebær
60 g. sukker
60 g. brun farin
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje af en art (ekstrakt, pulver osv)
1 æg
115 g. smør, stuetemp. (gerne meget blødt, men ikke smeltet)
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:  
Start med at piske smør og de to slags sukker sammen. Tilsæt ægget og pisk godt.
Bland så mel, salt, bagepulver, vanilje i og pisk så dejen godt, til den er ensartet. Vend så den hvide chokolade, tranebær og pistacienødderne i dejen.
Lav kugler på størrelse med med en bordtennisbold og læg dem på en bageplade med pagepapir. Pres dem så let flade, men ikke for meget, for de flyder ud i ovnen.
Bag dem ved 175 grader i 9-11 minutter, eller til de er blevet let gyldne.



Jeg kan klart anbefale disse cookies! De smager vildt godt og er lidt noget andet, end alle de chokoladecookies, som ofte er vandt til! :)

Mange knus fra Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar