fredag den 20. marts 2015

Karamelmilkshake


I går lavede min veninde og jeg den lækreste karamelmilkshake med den lækre hjemmelavede karamelsauce jeg lavede tidligere på ugen. Den smager SÅ godt, og vi var begge ellevilde med den! :)

Til 2 milkshakes

Ingredienser:
ca. ½ liter vaniljeis (opskrift klik her)
0,75 dl. hjemmelavet karamelsauce + ekstra til pynt (opskrift klik her)
6 isterninger
1,5 dl. mælk
Lidt flødeskum til toppen  

Fremgangsmåde:
Put karamelsauce, vaniljeis, isterninger og mælk i en blender eller foodprocessor og blend til det er ensartet, og der ikke er flere klumper fra isterningerne tilbage. Find to glas frem og lav nogle striber med karamelsauce op ad siderne. Hæld så milkshaken op i glasene og pynt med flødeskum og mere karamelsauce og et sugerør.
Server med det samme.

Som sagt smager denne milkshake vildt godt! Den er så lækker, og klart også en af mine yndlingsmilkshakes ;)

Mange knus fra Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar