søndag den 6. september 2015

Cheesecakes i glas med vanilje, citron og blåbærsylt



Jeg elsker cheesecake. Især når man kan lave dem på en lidt utraditionel måde. Derfor elsker jeg disse små individuelle cheesecakes serveret i glas. Denne version er med en bund af digestivekiks, hakkede mandler, havregryn og smør, en lækker creme med masser af citron og vanilje, toppet med en hurtig blåbærsylt.

Opskriften giver til ca. 5 serveringer

Ingredienser:
200 g. smagsneutral, fuldfed flødeost
2 dl. piskefløde
3/4 dl. sukker
1 vaniljestang
Skallen fra 1 øko-citron samt saften fra en halv

7 digestivekiks
En god håndfuld mandler
Knap 1 dl havregryn
2 spsk. smeltet smør

300 g. frosne blåbær
De tomme vaniljestænger fra cremen
Saften fra den anden halvdel citron
2,5 spsk sukker
Evt. en lille smule Melatin til at jævne den med, hvis nødvendigt.

Fremgangsmåde:
Bund:
Knus kiksene til fine krummer. Hak så mandlerne og bland dem i sammen med havregrynene.
Tilsæt smeltet smør og rør rundt til det er en ensartet sand-agtig masse.
Find de ønskede serveringsglas frem, og fordel bunden i de fem glas.
Pres dem en lille smule ned uden at gøre det alt for kompakt.

Cremen:
Pisk flødeost cremet. Flæk så vaniljetstangen, skrab kornene ud og mas dem med lidt sukker. Tilsæt så sukker, vanilje og citronskal til flødeosten. Pisk det gdt cremet.
Pisk så fløden til en semi-stiv skum. Pisk det sammen med flødeosten og tilsæt citronsaften. Pisk til det er ensartet og cremet. Pisk dog ikke for længe, da den ellers kan skille.
Fyld cremen i en sprøjtepose og fordel fyldet over de fem bunde i glassene.
Stil dem på køl tildækket til de skal serves.

I mellemtiden laves blåbærsylten:
I en gryde hældes blåbær i sammen med de tomme vaniljestænger og citronsaft. Kog det til bærene er godt møre og tilsæt sukker. Smag til om der mangler noget.
Lad det koge i ca. 10 minutter og jævn det så evt. med 1 knsp. Melatin. Stil på køl til serveringen.

Anretningen er meget simpel: fordel blåbærsylten over de fem cheesecakes og pynt evt. med lidt citronskal.

Dette er en sååå lækker dessert, den tager ikke super lang tid at lave, og den behøver i princippet ikke så på køl særlig længe inden servering. Jeg er i hvert fald hel vild med denne dessert. Og så kan den jo også varieres på alverdensmåde.

Mange tak fordi du så med her på min blog
- Ida Rossing


Ingen kommentarer:

Send en kommentar