søndag den 22. februar 2015

Efterårslagkage: Æblemousse, kanelbunde og valnødder



I denne weekend har den i den grad stået på kagebagning. Jeg har i løbet af denne samt sidste uge
udviklet denne sindssyg lækre efterårslagkage med kanelbunde, æblemousse og karamelliserede valnødder. Ja, jeg ved godt, at det langt fra er efterår, men jeg er bare en kæmpe fan af efterårets varme smage som æble, kanel og valnødder. Og fordi ungdomsbladet Vi Unge gerne vil lave en artikel om mig samt dele en af mine opskrifter, tænkte jeg, at jeg ville udvikle en helt ny lagkage, som kunne komme med i deres blad.
Kagen her består af en masse elementer, som godt kan tage lidt tid at lave, men hvis man bare tager sig god tid, så skal det nok lykkes. Der er også nogle elementer, som man godt kan forberede et par dage før.

Lagkage til ca. 8-10 personer, passer i en 20 cm Ø springform.

Ingredienser:

Lagkagebunde:
2 æg
75 g. hvedemel
40 g. brun farin
35 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
1½ tsk. kanel

Karamelliserede valnødder samt krokant:
150 g. sukker
½ dl. vand
100 g. valnødder

Crumble:
50 g. hvedemel
45 g. sukker
1 knsp. salt
60 g. blødt smør

Æblemousse:
2 x 1,5 dl. fløde
2 x 2,25 dl. æblemos
2 x 1 past. æggehvide
2 x 30 g. sukker
2 x 2,5 blade husblas
Grunden til, at jeg skriver 2x foran hver ingrediens er fordi, man skal lave to omgange af moussen, da den skal støbes over to gange.

Glaze:
90 g koldt vand
90 g. koldt vand
20 g. gelatinepulver
200 g. piskefløde
300 g. sukker
250 g. glukosesirup

Fremgangsmåde: 
Valnøddekrokant: Vælg ca 8 hele valnødder fra, som skal karamelliseres og bruges til pynt.
Kog vand og sukker til en gylden karamel i en gryde ved medium varme. Når karamellen er gylden hældes de hele nødder i og tages op igen, så de har et tyndt lag karamel på sig. Læg dem på et stykke bagepapir. Tilsæt resten af nødderne og rør rundt til de er dækket helt af karamellen. Hæld dem ud på bagepapiret og lad dem køle af. Hak dem så fint.

Kanelbunde: Pisk brun farin, sukker og æg sammen til en tyk æggesnaps. Bland bagepulver, mel, salt og kanel sammen i en skål, og sigt det ned i æggesnapsen. Rør det sammen til det er ensartet. Hæld dejen i en 20 cm springform, der er foret med bagepapir og er smurt på siderne og drysset med mel. Bag i ca. 20 min. eller til en tandstikker kommer ren op af kagen.

Crumble: Bland sukker, vanilje, mel og salt sammen. Smuldr det bløde smør i til dejen smuldre. Er dejen for våd, så tilsæt lidt mere mel af gangen. Bred det ud på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 10 min. Men hold øje med det! Det skal have lidt farve, men ikke for meget.

Glaze: De første 90 g. vand blandes med gelatinepulver og stilles til side. De resterende 90 g. vand, fløde og sukker bringes i kog. Glukosesirup og gelatinen tilsættes og røres ud. Stilles på køl natten over med film helt ned på overfladen

Æblemousse: Denne opskrift skal laves to gange, da den skal støbes over to gange!
Start med at lægge husblassen i blød i koldt vand. Pisk så æggehviden stiv med sukkeret, dog ikke for stiv.
Pisk så fløden letpisket.
Smelt husblassen i en lille gryde ved svag varme. Bland en spsk. pisket fløde i af gangen til alt fløden er blandet i. Tilsæt æblemosen og rør. Pisk så dette sammen med æggehviderne med et piskeris. Denne mousse skal ikke være alt for luftig, da den gerne skal stå meget skarp.

Opbygning: 
Del lagkagebunden i tre. det kan godt være lidt svært, da den bunden ikke er så stor. Men man skal bare tage sig god tid og gøre det stille og roligt, for så skal det nok gå. :)
Læg så den nederste bund på et stort spækkebræt. Læg en kagering omkring, der er foret med kageplast. Hæld halvdelen af moussen oven på, læg den midterste bund på, det resterende mousse og til sidst den sidste bund. Dæk nu kagen godt til og lad moussen sætte sig helt. Dette tager omkring 3-5 timer på køl.
Når moussen har sat sig, laves nu samme mængde moussen igen. Fjern kageringen og kageplastet og
udvid kageringen med ca. 1 cm. For den med nyt kageplast. Hæld så mousse over så det helt glat på overfladen. , og det dækker alle siderne. Lad nu kagen så på køl natten over.
Fjern kageplasten og varm en paletkniv enten med en gasbrænder eller i varm vand, og stryg siderne og overfladen let. Glazen opløses i microovnen ved middel varme til den akkurat er smeltet. Den må ikke være varmere end stuetemp. Giv den evt en tur med en stavblænder. Placér kagen på et rundt tykke kagepap, der er lidt mindre end kagen. Stil kagen på en skål, der vender på hovedet på et fad eller skærebræt. Hæld glazen lige så stille over kagen og vær sikker på, at den dækker det hele. Lad glazen sætte sig. Dekorer så kagen som ønsket med crumble, karamelliserede valnødder samt krokant, få æblestykker og evt. lidt guldstøv.
Når kagen skæres er det en god idé, at varme kniven en smule. Så får man et pænere snit.



Som sagt, så er denne kage såå lækker!! Den smager så dejligt af forår, og mine to veninder samt familie var også vilde med den. Det er en kage, jeg er lidt stolt af :)

Mange knus fra Ida

lørdag den 21. februar 2015

Simpel æblemos med vanilje

Her får I lige en super nem opskrift på æblemos. Det kan spises som det er, bruges på brød eller som fyld i kager, hvilket er derfor jeg deler opskriften med jer, da jeg snart deler en opskrift, hvor denne æblemos får en vigtig rolle :P

Ca ½ liter.

Ingredienser:
5-6 æbler
½ vaniljestang
Sukker til at smage til med
1 spsk. citronsaft
½ dl. æblejuice

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
Kog dem op i en gryde sammen med æblejuicen ved medium varme til det er blevet til en grov grød.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og mas dem sammen med 1 tsk. sukker. Tilsæt det til grøden sammen med de tomme stænger.
Lad nu grøden koge mere ind, så den får en mere flydende konsistens og smag så til med sukker og citron. Tag den af varmen når der ikke er er flere store æblestykker i. Blend den så meget fin med en stavblender. Stil den på køl til den skal bruges.

Nu er der altså ingen undskyldningen for at købe den færdiglavede, tamme grød fra supermarkederne. Det er superlet, og der er altså ikke meget der slår hjemmelavet ;)

Som sagt så skal jeg bruge denne mos i en kage, som I meget snart til få en opskrift på :D

Knus fra Ida

Cookies med tranebær, hvid chokolade og pistacienødder

For lidt tid siden lavede jeg disse vildt lækre cookies. De er vildt lette at lave, og de smager vildt godt. Jeg lavede dem sammen med min veninde, og hende og hendes familie var i hvert fald også vilde med dem! :D

ca. 20 stk.

Ingredienser:
175 g. hvedemel
65 g. pistacienødder
70 g. havregryn
60 g. hvid chokolade, hakket
75. g. tørrede tranebær
60 g. sukker
60 g. brun farin
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje af en art (ekstrakt, pulver osv)
1 æg
115 g. smør, stuetemp. (gerne meget blødt, men ikke smeltet)
1 knsp. salt

Fremgangsmåde:  
Start med at piske smør og de to slags sukker sammen. Tilsæt ægget og pisk godt.
Bland så mel, salt, bagepulver, vanilje i og pisk så dejen godt, til den er ensartet. Vend så den hvide chokolade, tranebær og pistacienødderne i dejen.
Lav kugler på størrelse med med en bordtennisbold og læg dem på en bageplade med pagepapir. Pres dem så let flade, men ikke for meget, for de flyder ud i ovnen.
Bag dem ved 175 grader i 9-11 minutter, eller til de er blevet let gyldne.



Jeg kan klart anbefale disse cookies! De smager vildt godt og er lidt noget andet, end alle de chokoladecookies, som ofte er vandt til! :)

Mange knus fra Ida

onsdag den 18. februar 2015

Nemme kokostoppe




Åhh, hvor jeg dog elsker kokostoppe! Og så er de viiildt nemme at lave. De kræver hverken de helt store ingredienser, alverdens tid eller erfaring :)

Ingredienser:
150 g. kokosmel
1½ æg
100 g. sukker
½ tsk. vaniljepulver 

Fremgangsmåde:
Pisk sukker, vanilje og æg sammen i en skål med et piskeris, til det er blevet skummende, hvidere og sejt. Tilsæt kokosmel og rør massen ensartet. Lad nu blandingen stå på køkkenbordet i ca. 20 min. så kokosmelen kan bløde lidt op.
Sæt små toppe af på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 175 g. i ca 11-13 min. eller indtil de har fået en let gylden farve. Når de er afkølede kan man evt. dyppe enderne i tempereret mørk chokolade. Det gjorde jeg, og det gør altså bare dét ekstra.
Opbevar dem i en tætsluttet kagedåse :)

De er bare så lette at lave, og så smager de bare vildt godt! 

Knus fra Ida

mandag den 2. februar 2015

Cheesecake i glas med friske bær

Her i går  havde jeg sådan en lyst til at lave noget med friske jordbær, da jeg så, at vi havde nogle rigtig fine, friske jordbær i Bilka til billige penge. Derfor har jeg kreeret denne lækre opskrift på jordbærcheesecake i glas. Den er super let i konsistensen og sååå lækker.
Det smager SÅ godt! Jeg kunne spise det hele dagen lang, og har faktisk lige spist en potion igen i dag.. :)
Så er den faktisk også ideel som en mulig Valentinesdessert.

Opskriften giver til 6 portionsanrettede glas

Ingredienser:
200 g. flødeost
2 dl. piskefløde
3/4 dl. sukker
1 vaniljestang
ca. 500 g. friske jordbær, ca. 300g til fyldet og 200g til pynt
ca. 10 digestivekiks
En stor håndfuld friske blåbær
6 flotte glas til anretning

Fremgangsmåde:
Start med at råsylte de 200 g. jordbær ved at skære dem i skiver og vende dem i sukker, og så på køl til de skal bruges.
Pisk så fløden til let skum - pas på den ikke bliver for stiv.
Flæk vaniljestangen på den lange led, skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret
Pisk så flødeosten, sukker og vaniljesukkeret til det er cremet.
Pisk så flødeostemassen ned i den letpiskede flødeskum. Pisk ved lav hastighed til massen er cremet og ensartet. Pas på ikke at piske den for meget, så den bliver grynet.
Blend jordbærene til puré. Jeg kogte dem dem en smule ind, da jeg synes det var lidt for tyndt, og jeg ikke ville have, at cremen blev for tynd. Dette kan med fordel gøre som det første, da det skal være 100 % afkølet inden man blander det i resten af massen.
Bland så den afkølede jordbærpuré i ostemassen til det er rørt helt ud.
Knus nogle digestivekiks helt fint i enten en foodprocessor eller i en frysepose med en kagerulle.
Læg ca. 2 spsk. kiksekrummer i bunden af de ønskede glas, fyld dem lidt under halvt op med med ostemassen. Læg så det, der svarer til et råsyltet jordbær ovenpå massen og fyldt så glasset næsten helt op med mere ostemasse. Pynt med flere jordbær, blåbær og evt lidt kikseskummer.
Servér gerne med det samme.
Man ville faktisk også sagtens kunne undlade at tilsætte jordbær til fyldet og så evt. spæde den op med lidt mere vanilje. Så ville man have en vildt lækker vaniljecheesecake med en lidt tykkere konsistens.
En anden mulighed er, at hvis man ikke er så vild med jordbær, kan man også sagtens bruge andre bær som hindbær eller blåbær :)

De her cheesecakes smager altså guddommeligt, og minder mig så meget om sommer! Glæder mig til at lave dem til sommer med gode, danske jordbær, åhh.<3

Håber I vil nyde godt af opskriften
Knus fra Ida