onsdag den 23. september 2015

Hvid chokolademousse med citron og vanilje


Jeg elsker at bruge citron og vanilje sammen, og det har jeg gjort i denne lækre hvide chokolademousse. Det er en cremet og delikat dessert :)
Den er ikke så svær at lave, og den er nem at gå til.

Til 6 serveringer

Ingredienser:
150 g. hakket hvid chokolade
1 god vaniljestang
2½ dl. piskefløde
50 g. sukker
Skallen fra 1 citron samt saften fra det halve
6 æggeblommer

Fremgangsmåde:
Smelt den hvide chokolade over vandbad, og tag den af varmen så den kan køle af.
Pisk så fløden stil skum og stil den til side.
Flæk så vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem med lidt af sukkeret.
Pisk så æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en lys og luftig æggesnaps.
Vend den smeltede hvide chokolade i og rør godt, så chokoladen ikke når at stivne.
Vend det så sammen med citronsaft og -skal og fløden.
Fordel moussen i 6 glas og stil dem tildækket på køl i mindst 8 timer.
Pynt dem som ønsket. Jeg pyntede dem med lidt flødeskum og citronmelisse :)

Dette er en virkelig lækker dersset, som jeg helt klart kommer til at lave igen! :)

Mange hilsner
Ida Rossing

Ingen kommentarer:

Send en kommentar