søndag den 31. august 2014

Vanille Mart - A World of Vanilla
















For mig er vanilje en helt uundværlig ingrediens i det søde køkken. Jeg er ultimativ vaniljeelsker, og derfor kan jeg gode lide at bruge den ægte varer - nemlige vaniljestænger.
Så da jeg for noget tid siden så, at en af mine yndlingsblogs metteskuttercakes.com havde slået et opslag op om sit seneste køb fra Vanille Mart, som er en hjemmeside, der sælger kvalitetsprodukter af vanilje, var jeg ikke et sekund i om, at jeg helt klart skulle have mig nogle vaniljestænger derfra. Derfor har jeg også selv valgt at lave et opslag med inspiration af Mettes indlæg.
Jeg bestilte en kombipakke bestående af to vaniljestænger fra seks forskellige lande.
Jeg vil lige kort skrive om de forskellige vaniljestænger.

Gourmet Indian vaniljestænger:
De har typisk en længde mellem 15-17 cm. De er en del af arten Planifolia. De har en flot chokoladebrun farve. De er smidige, saftige og har en lidt buttet form. De har en dyb, træagtig smag med undertoner af chokolade. Denne vaniljestang har sin oprindelse i Indien 10 stk koster 7 £ - ca. 65 kr.

Premium Comoran Bourbon vaniljestænger:
De har en typisk længde på 18-20 cm. De skulle være nogle af de bedste Bourbon vaniljestænger, der findes. De har et højt indhold af vanillin, som er vaniljens naturlige smagstof. De er en smule mindre end dem fra Madagascar, men til gængæld har de en kraftigere smag.
Den har en rig og cremet smag. Perfekt til hvilken som helst sød eller syrlig dessert.
Disse vaniljestænger har sin oprindelse fra de comoranske øer. 10 stk koster 8.50£ - ca. 80 kr.

Premium Gourmet Madagascan vaniljestænger:
Disse vaniljestænger har en typisk længde på 17-21 cm. De er også en del af Planifoliafamilien. Disse Madagascar vaniljestænger er "de bedste af de bedste", hvis man kan sige det sådan. De har den klassiske, cremede, rige smag af den vanilje vi bedst kender. De er saftige og bløde, er fyldige med en lidt buttet for. De har en flot sort farve uden "urenheder".
Disse vaniljestænger har sin oprindelse fra Madagascar. 10 stk koster 5.75£ - ca. 55 kr.

Mexicanske vaniljestænger:
Disse vaniljestænger har typisk en længde på 16-17 cm. De er en del af arten Planifolia Andrews.
De karakteriseres ved deres cremede, rige smag med røgede og søde undertoner. Disse vanilje er ideelle til at give en kraftig aroma til mange typer madlavning.
Disse vaniljestænger stammer fra Mexico, hvor 'de oprindelige' vaniljestang faktisk stammer fra.
10 stk koster 9.25£ - ca. 87 kr.

Ugandan Green Gold vaniljestænger:
Disse vaniljestænger har en typisk længde på 15-16 cm. De har en flot rød-brun/sort farve.
De indeholder en medium mængde af fugt og et højt indhold af vanillin, hvilken for dem til at virke lidt mere tør end andre stænger, men til gengæld har de en eksploderende smag af vanilje.
Under navnet "Ugandan Green Gold" - "Ugandas grønne guld" blider disse vaniljestænger sendt ud til resten af verden direkte fra Ugandas vaniljefarme.
Disse vaniljestænger har en jordagtig aroma med undetoner af chokolade. De er også ideelle at bruge til hjemmelavet vaniljeekstrakt .
De har en oprindelse fra Uganda. 10 stk koster 5.75£ - ca. 55 kr.

Tahitian Long vaniljestænger:
Disse vaniljestænger har en længde på 16-18 cm. De er meget tykke, fyldige og saftige og booster med de lækre karakteristiske vaniljekorn fra Tahiti med undertoner af blomster.
De vokser på øen Raiatea, som er den næststørste i det franske Polynesien.
Disse vaniljestænger er noget dyrere end de andre vaniljestænger. 5 stk koster 15£, som svarer til ca. 140 kr.
Personligt er det dem, som jeg glæder mig allermest til at prøve, da de er så fede som de er.
Her ses de Tahitiske vaniljetænger tæt på. De er virkelig tykke og fyldt med korn 

























Der findes tre Vanilla Mart hjemmesider. Den ene er amerikansk, en tysk og så den fra UK. De har helt klart flere produkter på den britiske hjemmeside end på de to andre, i hvertfald af hvad jeg kan se af + man slipper for told og bøvl, så jeg kan klart anbefale at bestille derfra.
Desuden har de også mange andre vaniljeprodukter som ekstrakt, essen, vaniljepulver og -sukker, vanillapaste osv. Hjemmesiden er helt klart en kig værd!

Det var lige en lille tekst om hver af de vaniljestænger, som jeg har købt. Jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang med en bruge dem. Jeg tror jeg vil gøre det, at jeg vil notere lidt ned om hvad mine personlige oplevelser er med de forskellige vaniljestænger, når jeg bruger dem i mine desserter. F.eks, hvor saftige de er, hvordan de dufter/smager/ser ud osv.
Så skal jeg nok skrive mine notater ind sammen med opskriften :-)

Jeg håber, at I har givet jer tid til at læse dette indlæg, da det helt klart vil være noget værd, hvis man , ligesom mig, er ultimativ vaniljeelsker :)

Knus Ida

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det er jeg glad for, at du siger :-) Det er en meget god og troværdig side.
      Knus Ida

      Slet