søndag den 16. marts 2014

Nutellahorn♥



Her i fredags efter skole, bagte jeg disse vildt lækre nutellahorn.
Jeg havde længe gået og tænkt på, at jeg ville bage dem, og i fredags fandt jeg endelig ti til det :)

16 stk. 
Ingredienser:
2½ dl mælk
100 g smør
50 g gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
1 æg
500 g mel
160 g nutella
Æg eller mælk til pensling

Fremgangsmåde:
Start med at lune smør og mælk over blusset, så alt smørret er smeltet. PAS PÅ ikke at koge det, eller lade det blive for varmt, hvis det sker, skal man lige lade det stå indtil det er lillefingervarmt igen, for ellers vil gæren blive ødelagt når den tilsættes.
Tilsæt så gæren og rør det godt ud. Tilsæt så sukker, æg og salt.
Rør melet i lidt ad gangen. Det kan godt være, at du skal bruge lidt mere mel, end opskriften angiver. et skulle jeg, men det kan godt være lidt forskelligt fra dej til dej.
Stil den så et lunt sted og lad den hæve i 30 minutter.
Når den har hævet, deles dejen i to lige store stykker. Rul dem ud én efter én til en cirkel, der ca har en diameter på 35 cm. 
Tag så en kniv eller pizzaskærer(jeg brugte en pizzaskærer, da jeg finder det lettest) og del den i 8 lige stor trekanter. 
Læg en passende klat nutella på hver trekant og rul dem så til horn, og læg dem på en bageplade. 
Gentag så dette med den anden cirkel også :-)
Lad dem så efterhæve i ca. 40 minutter, og pensl dem med æg eller mælk, og bag dem så ved 225 grader i 12 minutter, så de får en flot gylden farve :)

De er simpelthen bare så lækre, disse nutellahorn, og de kan varmt anbefales. Jeg fik idéen til at bage dem, da vores nabo sommetider havde bagt nogle til os før i tiden, og så kom jeg lige i tanker om dem her den anden dag, og så tænkte jeg, at jeg blev nødt til at bage nogle og se, om de kunne bliver ligeså gode(og det blev de ;) )

~ Ida♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar