tirsdag den 13. januar 2015

Bloggen fylder 1 år: Klassisk rutebilslagkage

 I går fyldte bloggen her 1 år! Det er helt vildt, at der allerede er gået et helt år! Jeg er super glad for alt det, der er sket med bloggen, og jeg glæder mig til en masse flere år med bloggen.
Men! Til enhver fødselsdag hører der jo(i min optik) kage til! Så da min veninde og jeg kom hjem fra skole i går, bagte vi en meget klassisk rutebilslagkage, som man fik den, da man var mindre :)
Den er meget let at lave og kræver ikke det helt store.

Uheldigvis var min storesøster, der normalt tager mine billeder, ikke hjemme og hun havde sit kamera med sig. Derfor er kvaliteten desværre ikke helt i top :(



















Lagkage til 8 personer
Ingredienser: 
3 æg 
115 g. sukker
40 g. kakaopulver
75 g. hvedemel 
3/4 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 tsk. vaniljeekstrakt (eller 1 spsk. vaniljesukker eller ½ tsk. pulver)
Creme:
3,75 dl. piskefløde
3/4 pakke rutebiler. 

Fremgangsmåde:
Start med at piske æg og sukker helt lyst og luftigt med en el-pisker. Gerne i 7-8 minutterstid, så det bliver helt hvidt, luftigt og en anelse sejt.
Bland så de tørre ingredienser og sigt dem i æggesnapsen. Vendt det så forsigtigt, men grundigt i. Sørg for, at der ikke gemmer sig nogle "mel-lommer" i dejen, da der nemt kan være det.
Hæld dejen i en smurt springform på en diameter på 20 cm.
Bag ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.
Når kagen er kølet helt af, flækkes den i tre lige store bunde. 
Pisk så fløden stiv og vend knuste rutebiler i.
Læg halvdelen er cremen på den nederste bund. Læg den midterste bund oven på og så et lag creme mere. Læg så den sidste bund på.
Kagen her har godt af at stå i nogle timer eller gerne natten over inden den serveres.
Pynt den som ønsket.


Forresten har jeg en konkurrence i gang inde på bloggens Facebookside, hvor man kan vinde en gave i anledningen af bloggens fødseldag. Jeg håber I vil deltage :)

Rigtig god fornøjelse!
Knus fra Ida Rossing

Ingen kommentarer:

Send en kommentar