søndag den 21. december 2014

Bløde flødekarameller med vanilje



Jeg elsker flødekarameller. Især hjemmelavede. Disse karameller er med rørsukker, og har derfor en lidt mørkere gylden farve end normalt. De er lækre og bløde og smager skønt af vanilje. Jeg har valgt at chokoladeovertrække dem, da jeg synes de blev lidt nemmere at håndtere.

Ingredienser: 
250 gram sukker (jeg brugte rørsukker, men man kan også sagtens bruge hvidt)
2 ½ dl piskefløde
25 gram smør
1 knsp salt
½ polynesisk vaniljestang, eller 1 alm. 

Fremgangsmåde:
Start med at smelte sukkeret gyldenbrunt ved middel varme.
Tilsæt smørret og rør det godt ud i sukkeret.
Tilsæt så langsomt fløden i en tynd stråle og pisk godt.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem sammen med lidt af sukkeret.
Tilsæt så den sidste del af sukkeret, vaniljekorn og salt og rør godt.
Lad det koge i omkring 10 minutter: Det vil efterhånden tykne og blive en mere sammenhængende masse. Brug et stegetermometer og mål temperaturen. Når temp. når 125 grader vil man få nogle bløde karameller. Hvis den kommer op på 130 grader vil det blive helt hårdt og blive til en slags krokant.
Tag karamellen af varmen og find en beholder frem, der kan tåle høj varme. Fór den med bagepapir og hæld karamellen op i den. Lad den stå ved stuetemp. til den er afkølet. Lad den gerne stå natten over, men i princippet, ville man sagtens kunne skære den i tern nu.
Skær den i tern i ønskede størrelse. Spis dem som de er, pak dem ind, eller overtræk dem med chokolade, ligesom jeg gjorde :)

Jeg håber I kan få glæde af opskriften, for de er altså virkelig lækre :)
Rigtig god fornøjelse, og godt jul
Knus Ida Rossing. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar