søndag den 26. oktober 2014

Seje marengskys med karamel og lakrids


I går lavede jeg disse marengskys med smag af henholdsvis karamel og lakrids. De smager bare så godt! :-)
De er, ligesom stort set alle slags marengskys, meget lette at lave.

Denne opskrift giver ca. 45-50 stk

Ingredienser:
2 æggehvider
120 g. sukker
1 tsk. citronsaft
½ tsk Sweet Liquorice Syrup by Johan Bülow
1 tsk karamelekstrakt
Et lille nip Raw Liquorice Powder til pynt.

Fremgangsmåde:
Start med at piske æggehviderne æggehviderne stive. Tilsæt så lidt af sukkeret af gangen mens der piskes. Pisk til du har en sej og blank marengs. Tilsæt citronsaft og pisk det kort igennem.
Del marengsen i to lige store potioner i to skåle.
Pisk lakridssiruppen i den ene halvdel og karamelekstrakten i den anden halvdel. Pisk til det kun lige er ensartet.
Find en sprøjtepose frem med den ønskede tylle.
Fyld først den ene marengsmasse i sprøjteposen og sprøjt små marengstoppe ud på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Gør det sammen med den anden halvdel i en ny pose bare med den samme tylle. Drys med en lille smule Raw Liquorice Powder på alle dem med lakrids.
Bag dem ved 100 grader i ca. 60 minutter.
Ønsker man, at sine marengskys er sprøde hele vejen igennem, kan man evt. give dem 7-10 minutter mere. :-)



De smager altså rigtig dejligt, og jeg har gået det meste af dagen og snacket lidt af dem :-P
God fornøjelse
Knus Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar