fredag den 18. april 2014

Marengskys med lakrids og After Eight♥




Her i dag på Langfredag har jeg begivet mig ud i at lave disse lækre marengskys med lakrids og After Eight. De er vildt lækre, og har en meget kraftig smag af både lakrids og After Eight, og så er de også bare sindsyg nemme at gå i krig med :)

Ca. 20 store marengskys
Ingredienser:
3 æggehvider(90 ml)
100 g. sukker
100 g. brun farin
4 tsk. lakridspulver
1½ tsk. eddike
200 g. After Eight

Fremgangsmåde:
Pisk æggehvider stive og tilsæt så eddiken og pisk lidt videre. Eddiken gør, at marengsen bliver mere sej og bedre kan holde form.
Tilsæt så brun farin, sukker og lakridspulver og pisk så i et minutstid.
Hak After Eight i indre stykker, og vend det i marengsmassen.
Gør en bageplade med bagepapir klar og form så rustikke marengs med to spiseskeer, eller som jeg gjorde, med en isske, der selv kan skubbe massen ud af skeen :)
Bag dem ved 140 grader varmluft i 40 minutter.
Lad dem køle fuldstændig ned og opbevar dem så i en lufttæt beholder.
Velbekomme, hmm :)

God påske
~ Ida♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar