søndag den 27. juli 2014

Fantastiske bagels med chili og cheddar









































Jer, som følger bloggen på Facebook, havde måske set mit opslag i går aftes, omkring disse lækre koldhævede chili-cheddar bagels, der skulle bages færdige idag. Det blev de også, og NØJ!! hvor er de bare gode! Havde slet ikke forventet, at de blev så lækre!

12 stk.
Ingredienser:
675 gr mel
½ dl lys sirup
1,5 spsk olie
2-2½ tsk. knust chili uden kerner.
Lige godt 1 spsk flagesalt
3,75 dl vand, lunken
ca. 15 g. gram gær
1,5 spsk rørsukker
Æg eller mælk til pensling
En pose cheddarost(175 g)
Ca. 3 spsk mørk eller lys sirup til kogning i vandet

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det lunkne vand.
Tilsæt salt, sukker, olie, den ½ dl. lyse sirup, chili og rør godt sammen.
Vej så melet af i en skål for sig selv, og tilføj det gradvist til dejen. Grunden til, at man ikke bare skal tilsætte alt melet på en gang er, at det er meget forskelligt fra dej til dej. Måske skal du bruge lidt mere mel, end opskriften oplyser, eller måske skal man bruge lidt mindre. Og så er det altså rigtig træls at stå med en alt for tør dej, som der ikke kan gøres særligt meget ved for at rede. Man skal altid mærke og kigge på sin gærdej, om den ser blank og smidig ud, uden til klistre fast til alting. For man kan altid tilføje mere mel, men det er svær at pille noget ud af dejen. Jeg skulle f.eks. ikke bruge alt melet. Havde omkring 50 g. tibage.  :)
Ælt dejen godt igennem og dæk den godt til og stil den så ellers på køl natten over
Har man ikke lyst til at koldhæve dejen, men derimod måske har lidt travlt, kan man bare øge gærmængden og lad den hæve kortere tid ved stuetemp. :)
Når dejen har hævet æltes den kort i igennem og derefter veje og fordeles i 12 lige store stykker.
De rulles til flotte boller, mases en smule fladere og så skal det karakteristiske hul laves :)
Det kan gøres på forskellige måder; man kan stikke hullet ud med en lill, rund udstikker eller man kan lave hullet med sine fingre, eller hvad man lige finder lettest :)
Lav nu de 12 ubagte bagels hæve på en bageplade tildækket med et klæde i ca. 30 min.
Derefter sættes en stor gryde vand over til med de 3 spsk. sirup.
De koges tre ad gangen - 2 minutter på hver side. Kogningen gør, at baglen får den karakteristiske, seje skorpe.
Derefter pensles de med æg/mælk og drysses med cheddarost. Jeg hakkede min ost lidt inden. Så har det lettere ved at blive på brødet, når det ikke er så store strimler.
Derefter bages de ved 200 grader midt i ovnen i ca. 20-25 minutter.



Hold nu op! De er altså bare lækre. De har en meget lækker, blød og saftig krumme. Den perfekte sødhed fra sukkeret og sirupen, den lækre, seje skorpe og så selvfølgelig den lidt spicy chili. Men bare rolig, det er på ingen måde sådan, at man sidder og får trang til noget at drikke eller noget. De er så perfekte, og de kan KLART anbefaldes!
Rigtig god fornøjelse - og god sommer! :)

~ Ida

2 kommentarer:

  1. Hvor ser de lækre ud! Jeg har altid haft lyst til at forsøge mig med bagels, måske det snart skulle være ;)
    - Anna
    anna-mad.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!
      Kan kun garantere dig for, at de smager super godt! ;-)
      Knus Ida

      Slet